Google Wave

Så fik jeg lige set den 1 time og 20 minutter lange presentationsvideo af Google Wave, Google Wave Developer Preview at Google I/O 2009.

Og sikke en oplevelse. Som altid, efter min mening i hvert fald, er det nogen forbløffende ting Google formår at fremskaffe. Jeg har allerede skrevet mig op til beta-testningen af Google Wave på wave.google.com, og håber virkeligt at jeg kommer med, selvom chancen nok er meget lille 🙂

Men jeg ser i hvert fald stort frem til at se Wave “in action”, da jeg nemt kan forestille mig at det kan overtage E-Mail og Instant Messaging.

 

Men mulighederne i Wave er enorme, og det bliver skam også spændende at følge med i udviklingen af det.