Facebook vs. Twitter

Så er kampen sat igang 😛

facebook_vs_twitter

For ca et halvt års tid siden hørte jeg for første gang om noget der hed Facebook, derefter læste jeg lidt om det på diverse forskellige sites, og så skete der ellers ikke mere.

Nu har jeg så i en måneds tid aktivt forsøgt at “facebooke” (?), men jeg kan ærlig talt ikke se pointen med det. Jeg har læst forskellige blogs, og forums om andre folks meninger om Facebook, og som jeg ser det deler de sig op i 3 grupper:

  • Ælsker “fjæsbogen” og alle mine tusinder af millioner af venner
  • Bruger Facebook til at holde kontakt med mine IRL-venner, og få flere af dem
  • Facebook er da et mystisk fænomen !

Den første grupper forstår jeg simpelthen bare ikke, og der kommer jeg (forhåbentligt) heller aldrig til.

Den anden gruppe kan jeg godt følge, og det er sikkert også det formål Facebook oprindeligt blev lavet med. Men det er stadigt ikke mig.

Den tredie må jeg nok indrømme at jeg selv tilhører. Jeg kan ikke rigtigt se pointen i at fortælle alle sine “venner” hvad man går og laver hele tiden, hvis man endelig har noget “rigtigt” at sige så har så mange andre forskellige måder at kommunikere med sine venner og bekendte (telefon, MSN, Skype, E-mail, Chat).

Jeg begynder så småt at undre mig over om det mon er det dersens “teknologi”-noget der er ved at indhente mig, eller om jeg bare har en anden smag 😉

Derfor vil jeg nu forsøge mig med en anden tjeneste, i form af Twitter. Jeg er ikke helt sikker på om jeg lige umiddelbart kan se forskellen (hvis den er der), på Facebook og Twitter, men jeg syntes da at Twitter virker meget mere overskuelig, og ikke så proppet med diverse gadget som Facebook efterhånden er blevet.

Men hvem ved, det kan være Twitter med tiden ender med at blive “Facebook 2”.

Jeg vender tilbage efter jeg har givet Twitter en ordentligt “test-run”, med min mening.

Hvad er din mening om de 2 services Facebook og Twitter?

Design opdatering

Som man nok ikke kan undgå og se, så har designet fået noget af en overhaling. Det kan så diskuteres om der var et design i forvejen eller ej, men det udtaler jeg mig ikke mere om 😉

Designet er udviklet af Netha Splidsboel, hvorefter jeg har ændret lidt i den, og fået smidt den op.

Meningen med dette design er at siden skal være (super) simpel, og meget nemt at overskue, og jeg syntes egentligt det er lykkes meget godt.

Det skal dog lige siges at designet ikke er 100% færdigt endnu, der mangler nogle små “tweaks” rundt omkring, og desuden er det også meningen at jeg vil lave en dynamisk header, der skifter baggrundsbillede efter tidspunkt på døgnet, årstider, samt helligdage. Så langt er jeg dog ikke kommet endnu.

Men alt i alt er jeg i hvert fald super tilfreds med udseendet på min blog nu.

Du skal være noget så velkomne til at skrive en kommentar omkring det nye. Det vil glæde mig meget at høre din mening.

Så begynder arbejdet ved TOGI Data

Så er det blevet weekend. På mandag skal jeg starte på mit nye arbejde ved TOGI Data, som Udviklingskonsulent.

saa_begynder_arbejdet_ved_togi_data

Mit første arbejde efter jeg færdiggjorde min uddannelse som Webintegrator var hos Gucca hvor jeg primært arbejdede med at opdatere deres system, samt lave nye tilføjelser til deres site.

Ved TOGI Data skal jeg arbejde med at opsætte sites, vedligeholde og udvikle på deres eksisterende systemer, håndtere kunder, samt lave design.

Jeg glæder mig enormt meget til at begynde, da det er en ny type webarbejde for mig. Jeg har selvfølgelig prøvet alle de ovenstående ting før, men ikke som et fast arbejde i et firma, så jeg glæder mig til at lære en masse om arbejdsgang, og sådan.

Regular Expression Tester til Firefox

Faldt lige over Regular Expressions Tester tilføjelse til Firefox her den anden dag, og syntes da lige jeg ville dele.

regular_expression_tester_til_firefox

Jeg er selv for nyligt begyndt at rode med RegEx, og har meget hurtigt fundet ud af hvor kraftfuldt det er. Derfor syntes jeg det er meget rart at have en lille test-funktion til det, da det tit kan være meget forvirrende 😉

Til jer der endnu ikke har givet jer ikast med RegEx, vil jeg klart anbefale at gå igang.